Tag: Socialfobi

Efterår nu

Spamfilteret har fanget 5431 useriøse kommentarer siden sidst, og Zalando nægter snart at levere mere her: Sarte børn, der siger, at “den kradser”, og kvinder der alligevel ikke har råd til de der fede støvler.
Jeg har efterårsblues og magter ikke, at hverdagen og de forhadte madpakker truer igen. Hvis jeg skal, så tror jeg godt, at jeg kan få ferien til at lyde af mere, end den har været…det plejer bare at være det uindpakkede, jeg skriver – og det er også derfor, her har været stille. Der har været for meget, for privat. Samt overvejelser om, hvorfor det er relevant for nogen at læse om familien Fucked-Up. Men here we are igen – ufriske og uklare på konsekvenserne af, at Diva nu også udredes på Børnepsyk.

Kort fortalt så ligner hun bare Smartass alt for meget til, at vi kan lukke øjnene for det. Hun har spiseforstyrrelse/spisevanskeligheder, og til trods for (forsøg på) en fokuseret indsats og ADD-anerkendt hverdag, så er det kun blevet værre. Hun skal have hjælp, for vi frygter udvikling til anoreksi. En fjende, som allerede står og banker på døren. Jeg er igang med et fokuseret indlæg om, hvordan udredningen foregår.

Selvom vores liv stadig har store bølgedale, så har det måske fået et leje, hvor jeg ikke har lige så stort behov for at dele min frustration og mine oplevelser med ‘systemet/det offentlige/kommunen/lægeverdenen’. Primært tror jeg dog, at mine drenge skal have æren for, at vi hele tiden bevæger os fremad. Det ekstreme bliver hverdag, og lige pludselig oplever vi teenagere, der tager ansvar og fungerer. Og vi kigger på hinanden og tør næsten ikke tro på det.

Alter ego (gl. dame fra Bornholm)

Når der løber crazy blod i familien, så er der vel ikke noget at sige til, at man måske blir lidt følsomt anlagt, vel? Det er nu ikke fordi, jeg selv har været i nærkontakt med de mest ekstreme, meeeen når det regner på præsten… whatever.

Det er min bedstemors fødselsdag i dag!” sagde jeg. I går. “Men er hun ikke død?” svarede Diva. “Jo, jo…men alligevel…!“. Åbenbart en dato, jeg kan huske.

Min bedstemor var til sidst en hjemmeboende næsten-90årig. Hun vær lærerinde fra København, som flyttede til Bornholm og mødte min bedstefar, som var fraskilt. Hun var 30, han var 60. 4 børn i løbet af 4 år, og resten af livet i et rødt bindingsværkshus. Lyden af bølger var konstant og beroligende, når man skulle sove, og jeg forstår godt, at hun nægtede at flytte.

Jeg må hellere skynde mig at slå fast, at det ikke var hos hende, crazy blodet rullede! Men tankerne om hende mindede mig om, at Usynlig aftenen før sagde, at min sjæl da vidst er fra Bornholm. Fordi hun ved, at jeg har mærket fligen af den skabertrang, jeg har genkendt i famillien på øen.

Jeg troede ikke, at jeg havde det i mig. Trangen til at udtrykke mig selv gennem ord, tegninger, malerier etc. Men det blevet vigtigt og hjælper mig til at fokusere og forstå. Jeg har tidligere skrevet, at jeg er en gammel dame. Nu er jeg blevet en gammel dame fra Bornholm. Hun har ikke et navn (som Sneglcilles ‘Preben’), men hun dukker alligevel op til julefrokoster, og får mig til at føle mig isoleret, lidt hjælpeløs. Frustreret over gerne at ville fjolle rundt, men handicappet på evnen. Trods snaps. Sku’ måske have prøvet med likør?

Leger at jeg er mig selv igen

Det er ret usædvanligt at jeg har valgt at gå ind til en uge med (for mig) så mange arrangementer. Hele tre selvvalgte oven i de mere pligt-agtige (inkl. pandekagefest i 0.C. Medbring selv pandekager…jeg er allerede træt).

Nå men efter ugens aftale med Psyko, skal jeg i morgen mødes med søde K. Hun er altid fuld af krudt og kvalitet, men hun har bestemt også sit at slås med, så det kan også blive ret følelsesladet, I’m afraid. Anyways, hun blogger også, og det er ikke for sjov! Læs bla. om hendes møde med psykiatrienwww.herestothemisfits.com

Tirsdag aften skal jeg til et foredrag med Den Store Blærerøv, Mads Christensen. Og jeg ved egentlig ikke hvorfor, for jeg forventer sgu ikke ligefrem at få udvidet mine horisonter. Men han har jo jokket i spinaten og provokeret flere gange offentligt og halv-offentligt, og hvem ved om han gør det igen. Tror nemt han kan antænde min indre feminist!

Onsdag aften står den på et (forhåbentlig) sjovt og inspirerende arrangement med Stylecoach Tini Owild. Jeg er besnæret af mange af hendes ideer og forslag, men jeg er også ret forbeholden, når det kommer til stykket.Yay-agtig fornemmelse det må være at følge hendes tøj-diæt, som går ud på at skille sig af med alt det tøj, man ikke har haft på mindst tolv gange i det forløbne år. Så er det bare jeg tænker, at depress-hedens joggingbukser nok ikke bør være vejviser for en identitetskommunikerende og selvtillidsbyggende tøjstil fremover, vel? Men jeg glæder mig og håber på guldkorn mod tøjmani og -stress. Fx. det press der opstår, hvis man skal til en eller anden fin fest. As if!

Altsammen er så fint, når jeg tænker på det. Jeg ved bare, at jo mere det nærmer sig, jo mere begynder jeg at opfinde undskyldninger for ikke at tage afsted alligevel. Så er der det med at møde mennesker, føle mig forkert, være træt, gå i mørket, alene osv. Så synes jeg, jeg har hovedpine… eller forkølet…sygt barn? Jeg ved det bare. Pis!

Forbandede angst

Det med angsten er en kæmpestor ting. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte og ‘slutte’.Den har fulgt mig fra barnsben, og den viser sig i forskellige former. Den fylder mit liv, selvom jeg har fundet forskellige måder at tøjle dele af den.
Jeg går hos en psykiater, som vel er ved at beslutte sig til de helt rigtige prædikater at sætte på det hele. Men hvilken af angst typerne, der fylder mest, ved jeg egentlig ikke. Jeg kender dem alle – mere eller mindre udtalt.

Nedenstående har jeg kopieret fra Netpsykiater, som er et godt sted at stalke sin symptomer og problemer. Hvis man gør i den slags…det gør jeg.

Agorafobi: Angst for at være på steder med mange mennesker, hvor man ikke kan komme væk, f.eks. i en bus, i toget eller en kø i supermarkedet.

Socialfobi: Angst for at føle sig observeret eller kritiseret, hvis man spiser sammen med andre, siger noget når man er flere sammen eller går ud med en ny kæreste.

Enkelfobi: Angst i specielle situationer, f. eks. i mørke, tordenvejr eller i lukkede rum eller ved synet af blod, edderkopper eller slanger.

Panikangst: Anfald af angst som er så uudholdelige at man forsøger at undgå situationer, hvor man tidligere har haft panikanfald.

Generaliseret angst: Konstant angst hvor man er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne.

Blandet angst – depressionstilstand: Blanding af angst og depression i så høj en grad at der er tale om en sygdom, men ikke så udtalt at man har en angsttilstand eller en depression.

 

© 2018 Hjertefanden

Tema af Anders NorenOp ↑