Tag: Panikangst

Forbandede angst

Det med angsten er en kæmpestor ting. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte og ‘slutte’.Den har fulgt mig fra barnsben, og den viser sig i forskellige former. Den fylder mit liv, selvom jeg har fundet forskellige måder at tøjle dele af den.
Jeg går hos en psykiater, som vel er ved at beslutte sig til de helt rigtige prædikater at sætte på det hele. Men hvilken af angst typerne, der fylder mest, ved jeg egentlig ikke. Jeg kender dem alle – mere eller mindre udtalt.

Nedenstående har jeg kopieret fra Netpsykiater, som er et godt sted at stalke sin symptomer og problemer. Hvis man gør i den slags…det gør jeg.

Agorafobi: Angst for at være på steder med mange mennesker, hvor man ikke kan komme væk, f.eks. i en bus, i toget eller en kø i supermarkedet.

Socialfobi: Angst for at føle sig observeret eller kritiseret, hvis man spiser sammen med andre, siger noget når man er flere sammen eller går ud med en ny kæreste.

Enkelfobi: Angst i specielle situationer, f. eks. i mørke, tordenvejr eller i lukkede rum eller ved synet af blod, edderkopper eller slanger.

Panikangst: Anfald af angst som er så uudholdelige at man forsøger at undgå situationer, hvor man tidligere har haft panikanfald.

Generaliseret angst: Konstant angst hvor man er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne.

Blandet angst – depressionstilstand: Blanding af angst og depression i så høj en grad at der er tale om en sygdom, men ikke så udtalt at man har en angsttilstand eller en depression.

 

Sjov i Pariserhjulet

Åh nej!!! Åh neeej! Jeg falder! Jeg dør! Jeg vil AF! Åh nej, hvordan skal jeg komme af? Jeg vil af!!! Må lukke øjne… Åh nej, sid stille! Åh, hun falder, hvis jeg ikke passer på. For helvede hvornår stopper det her? Åhhh,shit altså! Træk vejret dybt…Åh PIS, jeg falder, hvis jeg ikke holder fast. Sid STILLE skat!

Med sommer kommer børnenes drømme om forlystelsesparker. Min hverdagsangst giver mig rigeligt med kicks i forvejen, så jeg undgår den slags, hvis jeg kan. Det er hidtil lykkedes os at undgå den lokale tivolipark (i Sydfrankrig, hvor mormor og morfar bor), men som overskriften antyder, så skulle der nye boller på suppen i år.

Divaen er fuldstændig fascineret af pariserhjul. De rager sådan set ret højt op i luften, og selvom bjerge med borgruiner på toppen kunne have domineret hendes synsfelt, så bragede det lokale hjul altså ind og krævede fuld opmærksomhed. Der er ikke noget så sødt som en næsten-6-årig spændt af iver over at skulle en tur i tivoli, så vi gik all-in på sparepengene og prøvede både kålorm og hurlumhejhus.

Stedet var en tidslomme af 80’er, og vi voksne genkendte fnisende skydetelte med virvar af bamser og radiobilernes lydtæppe af Boney M. Måske blev jeg overmodig af stemningen. Måske fik jeg bare ondt af Mand, som havde ondt i maven. Ihvertfald trak jeg nitten og beredte mig på at kede mig ihjel på den der rundtur.

Det blev så en reminder på den ukontrollable højdeskræk med faldfornemmelse, dødsangst og højaktivt flugtinstinkt. Men også en positiv reminder på, at jeg ikke længere har det sådan hver dag, hele tiden!

20120817-163342.jpg

© 2022 Hjertefanden

Tema af Anders NorenOp ↑