Tag: Mand

Familiemedlemmer og andre

Ja, ja jeg ved det godt! Der skal lidt mere fyld på her…

Moi

Tjah…

Mand

Selvstændig og in-looove with computers og gadgets. På børnepsyk grinede vi meget af, at psykologen kom til at sige noget i stil med: “…for du kan jo bare se på din far. Man kan godt leve almindeligt alligevel…”. Med ADD altså (som han bestemt ikke har en diagnose på).

Mand vil gerne gøre mig glad.

Hvis du er glad, så er vi andre også glade

Det er bare svært i praksis. Og måske har han alligevel noget diagnosekrævende i bagagen.

Smartass

Storebror på nu 15 år. Han havde i halvåret omkring sin 12 års fødselsdag en depression. Han er hyper-sensitiv, har en atypisk spiseforstyrrelse (vil ikke spise), og han har også en diagnose på ADD. Center for Spiseforstyrrelser vil ikke modtage ham, fordi spiseforstyrrelsen er relateret til hans øvrige vanskeligheder…så der er ikke mere hjælp at hente, eftersom han er udskrevet fra børnepsyk. Uden medicin…den typiske Ritalin behandling af ADHD har ofte den bivirkning, at man taber appetitten/ikke kan spise noget. Og ja…det lyder ikke hensigtsmæssigt, vel?

Han ER ikke en smartass på den irriterende måde. Jeg kalder ham Smartass her, fordi det giver mig en god følelse indeni. Når han er ovenpå, kæk og flabet (og lidt for selvglad), så er han så tydeligt tilbage! Den dreng, vi i perioder frygtede, var væk, så den gladeste lille dreng kun kunne være et minde.

Radar

Lillebror og storebror på 13 år. Mit smertensbarn, fordi han ligner mig alt for meget. Fuld af følelser, der hober sig op. Fuld opmærksomhed på omgivelserne. Han brænder nogen gange helt sammen og bliver voldsomt vred. Der er ingen tvivl om, at han har lidt under denne periode med Smartass og mig. Men efter han har skiftet skole oplever vi nu en teen, der blomstrer

Diva

Lillesøster på 8 år. Læs også Barnet der ikke kunne sove. Hun er sjov, snakkende og kræver fuld opmærksomhed. Heldigvis har hun også nogle fantasivenner… og nu skal hun også lige en tur omkring udredning på Børnepsyk, fordi hun udvikler flere og flere særheder.

M&M

Mormor og Morfar aka Forellerne

Nogen

Min mor. Vi får begge knopper ved tanken om, at hun kommer til at lyde som sådan en papegøje, der sidder og skræpper sandheder. Det vil vi ikke. Så Nogen lyder mere neutralt-agtigt

BFF (Best Friends Forever)

Mands partner, som har det svært med ternede skjorter og for små rum. Mand og BFF kan sidde på kontor sammen hele dagen for så at ringe om aftenen og lyde som om, de ikke har talt sammen i flere dage. Ligesom dengang jeg gik i gymnasiet. Hold nu kæft der ku osse ske meget på busturen hjem… Det har så vist sig, at primadonnanykker ind imellem skaber store problemer. Men dem kommer jeg ikke ind på her.

Psyko

Psykiateren, som jeg fik anbefalet og var på venteliste hos i laaaaang tid.

Usynlig

Uundværlig kollega, som jeg savner. Usynligheden er en intern joke.

Teflon

En kollega på chefgangen. Dog uden overskæg.

K

Lidelsesfælle inden for mangt og meget. Og knaldhamrende godt selskab!

Den venlige sygedagpengedame

Den første socialrådgiver jeg havde, mens jeg var sygemeldt. Led som bare fanden!

Sjov i Pariserhjulet

Åh nej!!! Åh neeej! Jeg falder! Jeg dør! Jeg vil AF! Åh nej, hvordan skal jeg komme af? Jeg vil af!!! Må lukke øjne… Åh nej, sid stille! Åh, hun falder, hvis jeg ikke passer på. For helvede hvornår stopper det her? Åhhh,shit altså! Træk vejret dybt…Åh PIS, jeg falder, hvis jeg ikke holder fast. Sid STILLE skat!

Med sommer kommer børnenes drømme om forlystelsesparker. Min hverdagsangst giver mig rigeligt med kicks i forvejen, så jeg undgår den slags, hvis jeg kan. Det er hidtil lykkedes os at undgå den lokale tivolipark (i Sydfrankrig, hvor mormor og morfar bor), men som overskriften antyder, så skulle der nye boller på suppen i år.

Divaen er fuldstændig fascineret af pariserhjul. De rager sådan set ret højt op i luften, og selvom bjerge med borgruiner på toppen kunne have domineret hendes synsfelt, så bragede det lokale hjul altså ind og krævede fuld opmærksomhed. Der er ikke noget så sødt som en næsten-6-årig spændt af iver over at skulle en tur i tivoli, så vi gik all-in på sparepengene og prøvede både kålorm og hurlumhejhus.

Stedet var en tidslomme af 80’er, og vi voksne genkendte fnisende skydetelte med virvar af bamser og radiobilernes lydtæppe af Boney M. Måske blev jeg overmodig af stemningen. Måske fik jeg bare ondt af Mand, som havde ondt i maven. Ihvertfald trak jeg nitten og beredte mig på at kede mig ihjel på den der rundtur.

Det blev så en reminder på den ukontrollable højdeskræk med faldfornemmelse, dødsangst og højaktivt flugtinstinkt. Men også en positiv reminder på, at jeg ikke længere har det sådan hver dag, hele tiden!

20120817-163342.jpg

© 2018 Hjertefanden

Tema af Anders NorenOp ↑