Tag: Håbløshed

Sofaen. Skide løftebryder!

Dengang mands mor døde, tog vi ud for at kigge på sofa. Det lyder måske mærkeligt og kynisk, men vi vidste ikke, hvad vi skulle lave, fordi konceptet ‘hverdag’ føltes forkert. Så,i stedet for bare at sidde og glo, købte vi en røvdyr sofa, vi kunne sidde og glo i.

Vi troede faktisk, at det var en sofa for livet, godt og vel. Det sagde sælgeren ihvertfald. Og selvom vi har prøvet på at passe godt på den, så er den både blevet tisset på, hoppet i og hvæsset klør på. Af børn og uvorne katte. Man sover som en baby på den, og vi har aldrig fortrudt det køb. Men så går den sgu op i syningerne! Eller nej, det er værre. Læderet sprækker lige ved siden af syninger på siddefladerne. Hvad?
Klogere, mere velordnede mennesker end os, ville allerede for et år siden have losset de puder i Volvo’en og have stillet den stakkels sælger til ansvar: “For dårligt! Reperation! B.la b.la”. Sådan noget gør vi ikke ret tit. For det første skal manminitielt tage sig sammen til at glo på en sofa uden siddemulighed. Dernæst skal man face sin frygt for, at sælgeren bliver sur og overbeviser en om, at man er en idiot. For de skulle sikkertmhave været plejet på en eller anden måde, alle andre voksne kender til. Endelig er det sådan noget, man bare glemmer midt i alt det andet halløj…

Det her med sofaen, det er altså ikke en metafor. Selvom det ville være nemt. Det er bare det der med, at alt gentager sig, og jeg blir vanvittig af det. På dårlige dage synes jeg, at livet er komplet meningsløst.Altså på den måde, at jeg synes, at det er sådan lidt pinligt, latterligt det der med, at man skal sove. F*cking børste de samme tænder på nogenlunde samme tidspunkt, sige godnat og så pling: Så skal man sove. Weirdo.

Sofaen. Gentagelse. Jaeøh…hvordan lige?

Kan man ikke godt bare fikse nogle ting én gang for alle? Når jeg har gjort rent, tror jeg, at det varer for evigt. Indkøb. Farvning af vipper og bryn. Rengøring af køkkenskuffer. Sofaen skulle IKKE være på dén liste.

Næste gang jeg får et anfald af energi (HAha!), så skal puderne vidst ud på en lille køretur med mor her!

Gordisk knude

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En gordisk knude er en knude der ikke kan bindes op. I dag bruger vi udtrykket om et uløseligt problem. Knuden er med al sandsynlighed opkaldt efter kong Gordios, som havde bundet et åg til sin stridsvogn med en uløselig knude. Oraklet lovede verdensherredømmet til den der løste knuden. Alexander den Store huggede den over med sit sværd

Selv Psyko stødte på den gordiske knude i dag, så nu spejder jeg efter Alexander den Store. På Netflix måske.

En af de dage

Hvor jeg er megatræt. Hvor jeg ikke kan tage mig sammen til at gå i bad. Hvor hjertet hamrer. Hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal. Hvor jeg allerede er negativ over at skulle lave aftensmad. Hvor tøjet strammer. Hvor jeg ikke kan overskue at tage til fødselsdag hos BFF i morgen. Hvor hunden jagter katten. Hvor efterårsferien er på vej mod afslutning. Hvor hverdagen truer. Hvor jeg ikke kan overskue en skid. Hvor jeg ikke kan tage mig sammen. Hvor jeg ikke gider noget…

Sidder den ondelyneme og tænker, at det kunne være rart ind i mellem at have en klon, stand-in, robot-whatever der indimellem kunne spille mit liv for mig. Jamn, Jeesuz hvad skal jeg så? Altså imens?

Jamn jeg trænger bare til at hvile mig lidt

Hej til vink med en vognstang! Som jeg stadig ikke forstår…

© 2019 Hjertefanden

Tema af Anders NorenOp ↑