Tag: Arbejde

Ned af piedestalen

Altså. Det er en lettelse endelig at kunne kravle ned af den piedestal. Når man sidder der, styrer man reelt ikke en skid selv. Og samtidig er man hele tiden bange for at falde ned eller blive skubbet ned. Så så man mig sidde der og råbe…

Jeg gider, orker, fortjener, magter ikke at sprælle efter andres befaling længere. Det er både en styrke og en kæmpestor svaghed. For sheisse altså, pengene kommer jo ikke af sig selv.

Helm, for fanden!

Jeg helmer ikke, før…

betyder, at man vil blive ved og ved til man har opnået det, man har sat sig for. Så at helme (ja altså udover, at det også bare er et navn) må betyde, at man giver op. Ude til højre her på siden er der en annonce for en webshop, der hedder Helm. Min første tanke, da jeg så den, var:

Gu’ vil jeg da ej!

Men det er særdeles aktuelt lige i øjeblikket, om jeg vil give op i forhold til mit job. Og hvad der er reel opgivelse. Som jeg tidligere har skrevet, har jeg været utrolig lang tid om at erkende, at det i høj grad også er jobbet, der har stresset mig.

Det formildende, idealistiske og måske naive slør for mine øjne er efter min sygdomsperiode fjernet, og de desillusionerende facts er, at jeg i 10 år har kæmpet mod vindmøller. En ihærdig tro på at lige om lidt / hvis bare lige / når nu jeg har gjort den har indsats, så skal det nok lykkes at vende den supertanker, organisationen er. Men jeg har indset, at det er håbløst, når hovedparten af kaptajnerne på broen ikke vil være med eller ikke vil forstå, hvad det kræver.

I går blev jeg bedt om at genoptage kampen i et andet forretningsområde, efter at jeg har meldt pas over for en ledelse, man i andre henseender ville kalde en umoden kunde. Men opgaverne der er centreret omkring den del af arbejdet, jeg finder mindst interessant (og ja, jeg er en primadonna, det ved jeg godt!) Men alternativet er at vælge en fratrædelse.

Der er alt muligt, udover økonomi og pis!, der spiller ind i, hvad der blir den rigtige beslutning. For hvad er det, jeg skal give op? Mig selv ved at fortsætte i et miljø, der undertrykker den faglighed, der så lige er min passion? Eller give op, ved at give slip på kampen – og lade dem sejle deres egen sø eller ad helvede til?

Virksomheden er på de gode dage amazing, og der er en loyalitet i mig, der er svær at slippe. Men jeg føler mig ugleset, misforstået og ligegyldig i øjeblikket, og det er sgu da ikke særlig fedt.

Vil gerne have 1 stk. frihed, plz

Et liv i byen, kultur, fritidstilbud og cafebesøg? Et udfordrende og udviklende job med implicit socialt liv. Jeg køber sgu lige et par støvler! Eller måske ro og fred på landet? (aka det lidt for lille hus i sovebyen). Nærhed. Tryghed. En hund, som er Radars store ønske. Tid til at male. Virkelig stram økonomi.

Jeg ved ikke, hvad der er bedst for mig. Er det, der er bedst for mig, også bedst for min familie?

Først skrev jeg noget jammer og klynk. Så kom jeg i tanke om, at det egentlig ikke er det, der er fokus i den her blog. Jeg vil gerne beskrive mine facts, så andre kan se konkrete erfaringer, de måske kan relatere sig til. Så nu kommer der noget på listeform (…og så har jeg flyttet piveriet ned i bunden – det kan du bare springe over)

  • Det er 1,5 år siden, at jeg startede på sygemeldinger af varieret karakter
  • Det er 1 år siden og efter eget ønske, at jeg startede på arbejde igen – 9t om ugen
  • Tanken var, at jeg over 3 mdr skulle trappe langsomt op til fuld tid – 34t
  • Det viste sig urealistisk, og efter 3,5 mrd fik medicinen endnu et nyk opad og et arbejdstid-max af lægen – 25t
  • Sygedagpenge refusion til min arbejdsgiver så ud til at stoppe, så jeg blev bedt om en kontraktmæssig nedgang til det antal timer, jeg magter.
  • De sidste 3-4 mdr har jeg derfor haft lønnedgang og – 20t
  • Det er svært at klare omstillingen mellem fri-liv og job-liv, og det var først i en lang sommerferie for et par mdr siden, at jeg opdagede / erkendte / anerkendte, og det også i høj grad er jobbet og/eller miljøet der, der stresser mig.
  • Pt prøver jeg på at finde ud af, hvilket liv der vil gøre mig glad
  • Jeg ved ikke, om man kan konkludere, at jeg startede for tidligt på arbejde igen

Virkelig dårlig uge! Psyko (psykiateren; overhovedet ikke spor psyko…men så sjov er jeg altså) sagde, at al min syge-influenza-halløj sikkert er psykosomatisk. Jeg er sur, trist og træt af mit job. Og Radar har det svært socialt for tiden, så

“Hej Deja Vu!”

Jeg troede, jeg var klogere. Jeg troede faktisk, at jeg havde lært noget. Bare ikke nok, tilsyneladende. Eller dvs. jeg venter lige. Måske blir jeg friskere i næste måned? Måske får jeg en god rutine…Gu gør jeg røv!

 

© 2018 Hjertefanden

Tema af Anders NorenOp ↑