Før jeg gik i totalt ‘fuck det’ mode, nåede jeg at stresse over, at mit pas var udløbet. Så mig pligtskyldigt afsted til Borgerservice.

Der var kø, og mens jeg ventede prøvede jeg på ‘at se normal ud’. Men indeni var der opløsning og rundt om mig alt for meget flimmer om boligsikring og numre og brochurer. Så da det blev min tur hos den venlige dame, var jeg grædefærdig.

Det pas har jeg næsten lige hentet – et år senere. Selvom Borgerservice ligger på vej til mit arbejde, har jeg ikke kunnet tvinge mig selv derind før i sidste øjeblik. Det er et virkelig dårligt minde, selvom det lyder harmløst.

Så i stedet udsatte jeg mig selv for den pinlighed, det er at stå og bede om passet nederst i bunken. Hehe…jeg ved ikke, hvad de tænkte (and I don’t care)!, men de må have undret sig en smule.

20120801-174809.jpg