Ikke en fluffy softness der svæver ovenpå og gør alting let. Nej denne blødhed er af den tunge og sugende slags, som en badesvamp, der drypper af for mange følelser og bliver tungere og tungere. Noget i den stil. Så selv om det i princippet er pænt af hjertet at være så følelsesfuld og menneskeligt, så er det frygtelig upraktisk

Om ulykker og hukommelse

Om ulykker og hukommelse

Jeg bliver nødt til lige at runde ham her. Jeg er blevet hypnotiseret/behandlet af RAB registreret hypnotisør og hypnoterapeut Jeppe Schjødtz flere gange, og jeg kan uden at tøve sige, at han i en periode var en vigtig og stor hjælp (og med varige resultater). Men det er ikke selve hypnoterapien, jeg vil fortælle om her. Det bliver i et andet indlæg. Det, jeg vil frem til, er noget Jeppe nævnte. Jeg har ikke undersøgt det nøjere, men det giver umiddelbart mening.

Han sagde, at man havde fundet ud af, at det, om man udvikler post-traumatisk stress eller ej efter fx. en krigsoplevelse, hænger sammen med, hvordan man husker oplevelsen (og måske oplevelser generelt).

Vi kom ind på emnet, fordi jeg sikkert peb over at være så følelsesmæssigt sart. Nogle hændelser, der er voldsomme for mig, preller af på andre. Tror jeg…jeg er ikke sikker. Jeg ved, at nogle ubehagelige hændelser stadig sidder fast i mig, og jeg synes ikke, at andre kan prale af tilsvarende mængder af crap. Men måske har de bare glemt hændelserne? Jeg har nogen gange følt, at jeg tiltrak ulykker og SÅ mere, end andre. Men måske er jeg bare mere alert, fordi jeg er så fokuseret på farlighed.

Tilbage til det med hukommelsen:

  • De der udviklede PTSS huskede hændelser i egen person. Dvs. de huskede i billeder, hvor de så ud af deres egne øjne.
  • De som kunne tage lettere på de samme oplevelser huskede i tredie person. Dvs de genoplevede hændelserne som en film, hvor de kunne se sig selv som aktør i hændelsen.

Jeg er en af dem, der husker hændelser, som jeg har set dem ud af mine egne øjne. Og måske sidder de hårdt fast af samme årsag. Ærgeligt for mig! Men kan det passe? Alle de velfungerende, som ikke går rundt med rædsel på hylderne, husker de mon anderledes?

Heldigvis (for os alle) har Jeppe pæciseret det lidt for mig. Så her kommer lige take 2 på forklaringen:

Til din artikel kan jeg oplyse, at man typisk ikke enten husker på den ene måde eller den anden måde. Jeg tror de fleste mennesker kan huske på begge måder, men det er forskelligt hvad der udløser, om man husker en begivenhed på den ene eller anden måde. Så det er ikke nødvendigvis fordi man er mere sårbar fordi man husker seende ud af sine øjne, men hvis man husker negative oplevelser ud af sine øjne, vil de kunne påvirke efterfølgende.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *