Ikke en fluffy softness der svæver ovenpå og gør alting let. Nej denne blødhed er af den tunge og sugende slags, som en badesvamp, der drypper af for mange følelser og bliver tungere og tungere. Noget i den stil. Så selv om det i princippet er pænt af hjertet at være så følelsesfuld og menneskeligt, så er det frygtelig upraktisk

Om mig

Jeg opbyggede permanent stress over en længere periode, og det kulminerede med depression sommer 2011 i forbindelse med et barns langvarige sygdom*.

Smartass er nu 18 og trives omsider. Radar er 16, Diva er 11. Mand er mand.

I første omgang knækkede jeg i forbindelse med Smartass’ voldsomme spisevægring og udredning.

Jeg troede, at jeg vidste, hvad symptomerne på stress og depression var, men der var meget, der kom bag på mig. Selvom jeg googlede en del, fandt jeg ikke det, jeg havde brug for: Erfaringer i rå form, som ikke var pakket ind i kliniske data, lange livsbeskrivelser eller velmenende gode råd.

Senere kom Divas autisme til syne og efter udredning er støtte og kampe med ‘systemet’ blevet en stor del af hverdagen.

Som trumf på festlighederne har min krop raget 3 kroniske sygdomme til sig.

Så alt i alt er Hjertefanden bare egne erfaringer, der stilles til rådighed i håb om at kunne hjælpe eller lindre.

Jeg er privat af natur, og jeg ønsker ikke ‘to wash my dirty laundry’ offentligt. Men jeg ville selv have sat pris på beskrivelser som disse. Så derfor disclaimeren:

Jeg undgår så vidt muligt direkte reference til personer og steder
Det jeg skriver er ikke fool-proof
Jeg stiller ikke mig selv direkte til rådighed og hjælp
Læs med eller lad være. What’s not to like?

* Jeg var sygemeldt i et halvt år. Startede efter eget ønske på arbejde igen med langsom optrapning. Måtte konstatere at det var hårdere end planlagt. Jeg indså, at jeg fortsat befandt mig under stress, fordi mit professionelle fokus ikke var strategisk funderet i virksomheden. Jeg var i klemme mellem “all talk and hot air”-forventninger og en forrtningspraksis, der modarbejdede disse hensigter. Efter 10 år i det hverken kunne eller ville jeg mere, og jeg endte med at gå. Ikke i vrede, snarere i sorg over, at vi (den virksomhed jeg havde været så loyal over for og jeg) i dén grad var vokset fra hinanden.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *