Ikke en fluffy softness der svæver ovenpå og gør alting let. Nej denne blødhed er af den tunge og sugende slags, som en badesvamp, der drypper af for mange følelser og bliver tungere og tungere. Noget i den stil. Så selv om det i princippet er pænt af hjertet at være så følelsesfuld og menneskeligt, så er det frygtelig upraktisk

Nowhere

Nowhere

I morges da det som sædvanlig gik hu-hej med madpakker og unger ud ad døren, kom jeg i tanke om, hvordan jeg indimellem har haft det. Sygemeldt og irritabel-spændt-til-bristepunktet utålmodigt ventende på, at sidste familiemedlem var taget afsted. Så jeg kunne tage til Nowhere, til de kom hjem igen.

Det kommer nemt til at lyde som om, at de er en pest, en belastning, og at jeg ikke holder af dem… men de er ubetinget det vigtigste i mit liv!

Jeg kunne ikke holde ud at være sammen med dem, fordi jeg ikke havde noget at give. Jeg var en skal med en uvasket maske, der af al kraft forsøgte at være nærværende. Til stede. Men hvis jeg ikke tog mig sammen, tog jeg også til Nowhere, når de var der – og sådan en mor vil jeg ikke være! Så det var en lettelse, når de smuttede…så var der kun mig og mit trætte hjerte.

Endelig ro. Låst dør. I soveværelset. Under dynen. Bare lad mig være!

20120903-233811.jpg

*Nowhere er depressionslandet, som beskrives i Tredie stadie, Fosterstilling

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *