Ned af piedestalen
Altså. Det er en lettelse endelig at kunne kravle ned af den piedestal. Når man sidder der, styrer man reelt ikke en skid selv. Og samtidig er man hele tiden bange for at falde ned eller blive skubbet ned. Så så man mig sidde der og råbe…
Jeg gider, orker, fortjener, magter ikke at sprælle efter andres befaling længere. Det er både en styrke og en kæmpestor svaghed. For sheisse altså, pengene kommer jo ikke af sig selv.
