Jeg kan se på det hele, at der er nogle emner, der er sværere at skrive end andre. Måske fordi der skal mange detaljer med (og så gider jeg ikke). Men mere sandsynligt undgår jeg dem, der af en eller anden grund gør nas. For det gør sgu nas at forholde sig til et år i slåbrok…(faktisk har jeg ikke sådan en, men ordet passer egentlig så fint. Slå-brok. Slåbrok. Gad vide hvor det ord kommer fra !?).

Nå altså, jeg er jo stadig svag. Måske opgraderet til housecoat. Lidt finere og måske nyvasket, men stadig en, der dækker for uanede mængder af rynket, ubrugeligt flomme, som skulle tage at gå på kur og forsvinde!

Anyways…hav tålmodighed. Skal nok komme dertil. Det er jo ikke engang sikkert, at du opdager, hvilke emner, der bringer tårerne frem, stadigvæk. Og det er godt at skrive, det hjælper – også selvom man kunne frygte et navlepille’sk setback.