Jeg ser i en blogroll hos Dronningen, at det er 2 uger siden, jeg sidst har skrevet. Og det er sgu ikke særlig blogvenligt. Men det blir indimellem enerverende at skulle forholde sig til alt det jammer både i virkeligheden og på skrift. Bloggen kan være en god ventil, men selv jeg keder mig da ihjel over denne mangel på fremgang. Det kunne nu være rart at være lidt festlig ind imellem. Sådan lidt: Så! Nu tager vi konsekvensen af det lort! Nu vil vi arve den wannabe-fjerne onkel i Amerika, og så skrider vi til Langbortistan og lever lykkeligt til vores dages ende…