Hmm… Ja. Jeg havde så misforstået det hele. Der lå en masse omsorg bag snakken om opsigelsesvarsel. Ikke et ultimatum. Godt så! Hjalp det så?

Tværtimod. Jeg er helt færdig. Fladmast. Træt.

Havde kaffe-date med mor til en af Divas veninder. Det var dejligt, hyggeligt og meget overraskende, at hun også er angst-ramt. Så vi fik os lige en snak…

Og så afslutning på netværksmøde på børnepsyk. En oplæsning af fund ved seneste test. Mand er nu helt færdig over at genkende sig selv så meget i det. Eller også er læsset bare også blevet for tungt for ham.

Jeg burde hente et stort lærred st male på, men orker ikke at møde nogen. Og nogle vinterstøvler til de der børn. Og nogle vinterdæk til den der bil. Og noget energi og et liv.