Ikke en fluffy softness der svæver ovenpå og gør alting let. Nej denne blødhed er af den tunge og sugende slags, som en badesvamp, der drypper af for mange følelser og bliver tungere og tungere. Noget i den stil. Så selv om det i princippet er pænt af hjertet at være så følelsesfuld og menneskeligt, så er det frygtelig upraktisk

Hverdagsangsten

Hæng på! Vi skal ad en kringlet omvej for at komme frem til pointen…:

Da depressionen stadig var vældig tung, fik jeg mulighed for at komme lidt på rekreation hos M&M i Sydfrankrig. Det krævede b.la en pasfornyelse, og det var jo en halvpinlig affære med det pas, der boede hos Borgerservice i et års tid. Mine forældre ville tage sig af Diva, så jeg bare kunne glo op i loftet og slappe af.

De havde ikke forudset, at der bag divanykkerne hang en zombiemor. Jeg var marionet i en leg uden ende. Diva dikterede, og jeg skred til Nowhere, mens hun byggede scener med roller og replikker. Hun nægtede at lade mig være, og det var nok både godt og skidt. Godt fordi hun på sin side ikke reagerede med forskræmt resignation. Og fordi forpligtelser med kærlighed til efternavn holder mig fra at ryge endnu dybere ned. Skidt fordi jeg virkelig trængte til at være i fred!

Jeg fik det lidt bedre i løbet af ugen, og jeg var b.la med ude og se en helt fantastisk gammel olivenlund. På hjemvejen skulle vi lige omkring et indkøbscenter. Det var under ombygning. Jeg panikkede derinde. Mennesker, rod, grimhed. For meget flimmer. Jeg holdt masken for Diva, men bagefter lå jeg i sengen og tænkte

Jeg KAN aldrig mere rejse mig op.

I går var jeg så for første gang i Metro med det kort, jeg har haft i årevis. Det er ikke langt fra, hvor vi bor, men pga et fejlslagent forsøg på at køre derud, har jeg forbundet det med noget dårligt, den generaliserede angst – og den opsøger jeg ikke. Pga det her konfirmationshalløj tog jeg mig sammen:

  • Der var virkelig, virkelig pænt og ordentligt – ikke angstfremkaldende flimmer
  • Det var billigt. Det bliver nemmere at holde budgetterne fremover
  • Det var succes

Hold da kæft, hvor er det irriterende og forringende, at hverdagsangsten i flere år har afholdt mig fra at gøre livet nemmere for mig selv!

Og det her er jo blot et eksempel. Jeg stadig ikke lyst til at komme i det franske indkøbscenter, selvom det er færdigbygget. Tøj, jeg har haft på, mens jeg har haft det dårligt, får jeg det dårligt af. Musik, en film, et billede kan indeholde så stærke minder om dårlighed, at de kan skabe følelsen i mig igen. Derfor giver en undgåelsesstrategi, hvor jeg skiller mig af med det dårligdomsbefæstede, som regel mening. Det er bare en balancegang, hvornår det skal udfordres. Hvornår jeg skal smage på maden igen, som jeg ville sige til mine spiseforstyrrede børn.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *