Ikke en fluffy softness der svæver ovenpå og gør alting let. Nej denne blødhed er af den tunge og sugende slags, som en badesvamp, der drypper af for mange følelser og bliver tungere og tungere. Noget i den stil. Så selv om det i princippet er pænt af hjertet at være så følelsesfuld og menneskeligt, så er det frygtelig upraktisk

Hormon helvede

Hormon helvede

Graviditeter.

Første! Anden! Tredie gang! Angst solgt til den kvinde!

En stor tung tomhed og hjertebank. Kan ikke være i mig selv og kan ikke være glad. Hele tiden forkert, hele tiden med maske, hele tiden tilskuer og på nåle. Vil bare sove…

Jeg troede selv, at det var depressions symptomer, men en psykolog sagde, at det var angst. Hver gang. Og nej…jeg var ikke bange for fødsel, bsrn og medfølgende morskab. Der må da være andre end mig, der har det ad helvede til før fødslen?

Smartass
Fra omkring 10. uge havde jeg dagligt et par dårlige timer; som regel sidst på eftermiddagen
Fra omkring 20. uge græd jeg i stride strømme gennem 3 ugers ferie. Blev panisk over at tiden gik (!)
Fra omkring 22 uge blev jeg meget bange for min chef, som seriøst var vældig rar og sygemeldte mig resten af graviditeten.

Da jeg havde født, forsvandt symptomerne og jeg var bare en glad mor.

Radar
Bortset fra kvalmen from hell gik det vidst generelt ok indtil de sidste 3-4 uger. Blev stresset af Smartass, som (selvfølgelig) var umulig. Indimellem var jeg så low, at jeg havAde tanker om at hoppe i havnen. Havde begyndende veer 3 gange, og humøret blev sortere for hver gang, det stoppede igen.

Da jeg havde født, forsvandt symptomerne og jeg var bare en glad mor.

Diva
Med Diva var vi forberedt på, at slutningen af graviditeten, måske ikke ville blive så sjov, og både læge og jordemoder var informeret. Et eksempel på hvordan angsten løb af med mig var, at jeg læste, at asfalten blev blød pga sommervarmen i Danmark. Jeg så billeder af hjulspor og asfalt som kviksand – bange for at der skulle ske noget i bilen. Jeg havde det dårligt, og jordemoder ville godt tillade, at vi igangsatte fødsel 2 uger før termin, så jeg kunne få det barn ud. Nu! Men Diva var så lille, at hun ville have bedst af at blive derinde, så jeg holdt ud…
Da jeg havde født, forsvandt symptomerne og jeg var bare en glad mor.

Tilføjelse

Nu er det så, at jeg er nødt til at komme med en tilføjelse. Fordi Nogen husker bedre end jeg… og det er egentlig en væsentlig tilføjelse, når man tager hele situationen i betragtning.

Jeg havde på en måde glemt, hvor krævende Radar var, da han var baby. Ligesom Barnet der ikke kunne sove holdt han mig også vågen dag og nat. Han klyngede sig til mig, og var ofte reserveret eller direkte afvisende overfor andre (også Mand). Så ifølge Nogen var jeg slidt i laser allerede dengang

Vi skal Ikke have flere børn!

, og det var derfor lidt en modig beslutning at kaste sig ud i det endnu engang. En klog veninde sagde: “I forhold til et helt liv, er de ni mdr. jo egentlig ikke så meget”. Yep! Det er rigtigt – man skal nok bare lade være med at blive ved med at stable ovenpå. Og nu er det ihvertfald slut med trippen fra bittesmå barnefødder herhjemme. 100%! Bare tanken…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *