…sagde Psyko til mig, da jeg gik sidste gang. Han mente selvfølgelig, at jeg skal tillade mig selv at gøre det, jeg har lyst til. “Det kan jeg ikke tåle*” var jo så ikke helt det rigtige svar, men det er jo så ligemeget. Got the message.

Neeejj, det gør du altså bare ikke!

Det har Usynlig sagt flere gange. Fordi det er fuldstændig ligesom at få et barn mere, en lang forpligtelse…og jeg har jo lissom nok på min tallerken allerede, ikke? Trods det ( …og en lille skræk for at fortælle hende det) byder familien velkommen til et nyt medlem næste uge.

Hej Hund!

Jamn fordi jeg tror, at det kan booste glæden herhjemme. Og ret meget længere er den egentlig ikke! Jeg synes, jeg har pligt til at prøve at gøre det, der gør mig glad, selvom det har nogle omkostninger. Selvom det er en ny baby, så er det jo ikke kun mig, der dur. Ikke KUN mig og den totale afhængighed.

Til gengæld er det mig, der glæder mig til gummistøvler, grimt tøj og skov i regnvejr. Jeg glæder mig til de implicitte rutiner, som vores lille familie har så godt af (og som vi pt. kun kan finde ud af at skabe vha. skemaer og straf/belønninger). Og jeg glæder mig til at give Radar lidt mere af den tryghed og loooove, som han bare aldrig kan få nok af. Når jeg så ser mig selv som hundedame, så glemmer jeg alt det, jeg ikke kan.

Så overvejer jeg kraftigt at melde mig som indsamler til d. 7. Oktober og slæbe mand, børn og Hund med noget af vejen. Problemet er bare, at jeg jo er temmelig fremmed-menneske-sky, og et eller andet sted vil det jo være dumt at opbruge mine manglende ressourcer på det…3 timers ringen på hos fremmede er måske lige i overkanten. Selvom det føles forkert ikke at kunne bruge nogle timer på at give, er jeg jo begyndt at lytte (og forstå):

Du skal tænke på dig selv først! Dernæst på din familie! Det vigtigste er, at du selv får det bedre! Du kan ikke redde hele verden! Du hjælper ingen, hvis du ikke passer på dig selv. Du skal gøre det, der gør dig glad!

Godt så! Hund gør mig glad. Jeg er ikke sikker på, at det gør mig ægte glad at indsamle. Det gir mig dårlig samvittighed ikke at stille op, men det er ikke helt det samme.

Men nogen blir jo nødt til at hjælpe, ikke sandt? Så jeg har smidt et banner for indsamlingen på sitet. Jeg håber på, at der er en af jer derude, som ikke kan lade være…