Kategori: Mig (side 3 af 3)

Første stadie, jezuus f*cking C altså!

Første fase var meget, meget lang…Vi snakker år. Men det var kendetegnende, at jeg dagligt havde en følelse af, at det hele var for meget. Selvfølgelig var der nogle dyk og nogle indimellem strenge udfordringer både hjemme og på arbejde, men jeg var vidst generelt glad og havde mod på nok at skulle klare det.

Men jeg undertrykte faresignalet. Jeg befandt mig i situationer, som fik mig til at tænke: “Det her er SÅ langt(!) over mine grænser!”, men jeg kunne ikke se andre muligheder end at bide tænderne sammen og fortsætte.

I den periode var det hovedsagelig angst, der plagede mig, men jeg relaterede det ikke til andet end dårlige gener Se beskrivelsen af fanden i hjertet kombineret med nogle uheldige oplevelser.

Jeg vidste dog godt, at for lidt søvn var en udløsende faktor. Se Barnet der ikke kunne sove

20120812-155049.jpg

Måske tror du, at jeg er hypokonder?

Jeg faldt lige over denne artikel på Twitter. Det er sgu også frygten for at blive kaldt hypokonder, der fik mig til at blive ved med at kæmpe.

Confessions of a hypochondriac

Stadier

Jeg har tegnet nogle stadier. Antallet kunne sikkert lige så godt have været et andet, fx. 5 eller 7…bare for lige at understrege, at det bare har været sådan her for mig.

Tegningen er for rodet, så efterhånden kommer der forhåbentlig en større tegning til hvert stadie. Indtil da, må I nøjes…

1. Jeezus!

Angst

2. Kan-ikke-mere

Dårlig samvittighed
Skyldfølelse
Koncentrationsbesvær
Irritabel
Infektionssygdomme
Udmattet
Upålidelig

3. Fosterstilling

4. Neanderthaler

5. Kamp

6. ?

20120801-221444.jpg

Fanden i hjertet?

Det ville sikkert hjælpe, hvis jeg kunne opfinde et navn til min ’tilstand’, og så kunne jeg gå og sparke til den bunke lort, sådan et stressdepressions-monster må udgøres af. Så kunne jeg sige: “Skrid!” og tage kampen op…måske ligefrem se den blive mindre og mindre.

Men desværre udgøres alle mine genvordigheder nok bare en tendens til blødhed i hjertet. Ikke en fluffy softness der svæver ovenpå og gør alting let. Nej denne blødhed er af den tunge og sugende slags, som en badesvamp, der drypper af for mange følelser og bliver tungere og tungere. Noget i den stil. Så selv om det i princippet er pænt af hjertet at være så følelsesfuld og menneskeligt, så er det frygtelig upraktisk, og vi har efter så mange år endnu ikke lige fundet den rette balance… hjertet og jeg. Og ja, når vi så er ude af takt, så synes jeg sgu, at mit hjerte ligeså godt kunne være fanden selv.

Pas

Før jeg gik i totalt ‘fuck det’ mode, nåede jeg at stresse over, at mit pas var udløbet. Så mig pligtskyldigt afsted til Borgerservice.

Der var kø, og mens jeg ventede prøvede jeg på ‘at se normal ud’. Men indeni var der opløsning og rundt om mig alt for meget flimmer om boligsikring og numre og brochurer. Så da det blev min tur hos den venlige dame, var jeg grædefærdig.

Det pas har jeg næsten lige hentet – et år senere. Selvom Borgerservice ligger på vej til mit arbejde, har jeg ikke kunnet tvinge mig selv derind før i sidste øjeblik. Det er et virkelig dårligt minde, selvom det lyder harmløst.

Så i stedet udsatte jeg mig selv for den pinlighed, det er at stå og bede om passet nederst i bunken. Hehe…jeg ved ikke, hvad de tænkte (and I don’t care)!, men de må have undret sig en smule.

20120801-174809.jpg

Nyere indlæg

© 2022 Hjertefanden

Tema af Anders NorenOp ↑