Kategori: Fordomme (side 2 af 2)

Mod. Vilje. Pligt?

Jeg har det ikke særlig godt med ‘sådan lidt fejen ind under gulvtæppet’-konfliktskyhed. Jeg kan ikke lide, når man ikke kan aflæse folk, og jeg kan ikke lide, når de ikke har mod til at face en potentiel ubehagelighed.

Specielt forventer jeg af autoriteter, som fx ledere, at de formår at tilsidesætte deres egen forlegenhed… eller endnu bedre tør at stå ved den, vise den.

Men jeeeez, hvor er der mange, der ikke ved hvad de skal stille op. Og følgende mener jeg for alvor

Enhver leder i en virksomhed skal den onde-lyneme have mod og hjerte til at spørge en nyligt hjemvendt i folden: “Hvordan går det? Velkommen tilbage! Sig til hvis der er noget jeg kan gøre?”

ogsåfuckingvidere

UDEN de flakkende øjne og hastige klik på ur og tlf! Og det skal være med det samme, ikke det der ‘lige holde øje et par dage, vente og se, om man kan risikere, hun begynder at tude.’

Narrøve. Wimps! Til gengæld tak til jer andre!

Male fanden på væggen

At male fanden på væggen er en talemåde, som betyder, at man fokuserer på det negative, forestiller sig det værste, og fremstiller noget som værre end det reelt er.

Nu er der jo ingen grund til at male fanden på væggen

… siges det.
Men det er jeg nu egentlig ikke sikker på, at jeg er enig i… eller/og…nogen gange skal man og andre gange ikke. Problemet er, at vi omgås med forskellige opfattelser af og grænser for, hvad der er reelt. Et reelt problem, en reel fare, en reel belastning? Hvem skal afgøre, om jeg maler fanden på væggen, når jeg måske har virkelig meget brug for hjælp?

Jeg kan konstatere, at jeg ikke altid er god til at gøre det i de rigtige situationer. Og ikke mindst har jeg også en holdning til andres meninger om ‘malen fanden på væggen’ i forbindelse med stress og depression.

Nyere indlæg

© 2018 Hjertefanden

Tema af Anders NorenOp ↑