Ikke en fluffy softness der svæver ovenpå og gør alting let. Nej denne blødhed er af den tunge og sugende slags, som en badesvamp, der drypper af for mange følelser og bliver tungere og tungere. Noget i den stil. Så selv om det i princippet er pænt af hjertet at være så følelsesfuld og menneskeligt, så er det frygtelig upraktisk

Udsnit af maleri ‘I’m back’ 60x80cm

Recent Posts

To år

To år!!! Slap af! Det kan sgu da ikke overraske, når jeg ikke har haft lyst til at skrive noget. Det har jeg så lige nu, men for fuck det er er lige i overkanten at remse begivenheder op… det væsentligste og vildeste er dog: […]

First world problems. Måske.

Jeg siger ikke, at det er nogens skyld. Jeg siger heller ikke, at det (ikke) er min egen skyld. Jeg siger bare, at jeg ikke kan finde de løse ender, og jeg ikke ved, hvor jeg skal starte og slutte. Som udenforstående vil du måske […]

Pinsepis

Jeg koger kalvespidsbryst. Det gider de vanskelige unger nok ikke at spise, men det må jeg råde bod på på en eller anden måde. Det kræver nok en sovs. Imens er der nogen i en radio, der har slagtet en kanin ved navn Allan. Jeg orker det ikke.

Her har det været en pinse af ubegribelig trætte dimensioner. Det fylder, det der autisme og ADD…og så var der også lige en (god) konfirmation. Har sagt nej til alt og slæber mig gennem dramaer og pligter, mens jeg prøver på at finde ud af, om:

  •  Jeg skal give efter og splatte 100% ud? Fordelen er måske selvomsorg – jeg ved bare, at jeg skal blive mistænksom, når jeg overvejer at geninstallere Candycrush.
  • Kæmpe imod og fortsat forsøge at løse alverdens problemer? Jeg kan ikke gøre alt godt for alle – og jeg skal også passe på, når jeg går i survival-mode.

Så jeg skal nok bare fortsætte på det lidt lave blus…

For tiden er der både mine egne udfordringer og nogle udefrakommende, som jeg reelt ikke kan gøre noget ved. Jeg tager det på mig alligevel (fjols!), spekulerer og drømmer om det om natten. Samtidig er der familiens behov, som indimellem (ofte) tager pippet fra mig. Det er en ikke-synkroniseret behovsroulette, og det kræver en hade-indsats fra min side at gøre noget ved det:

Planlægning – Struktur – Mere planlægning – Udførelse – Justering. 

Og hele tiden med en påtaget rolig tålmodighed, som er det eneste, der virker, hvis man vil undgå akutte nedsmeltninger hos nogen. Når man ikke er sådan en, der nødvendigvis rider afsted samme dag, som man har sadlet, så er det næsten uoverkommeligt at skulle kunne være mere forberedt og forudseende, når Divaen flegner over en eller anden detalje. Nogen gange føles det som om hendes opgave i verden er at aktivere Fru Sisyfos ( det er mig, red.) Heldigvis er jeg ved at lære, hvad det der konstante ‘hængen ud med mor’ går ud på, så når jeg ellers får taget mig sammen, skal jeg igangsætte flere planlagte aktiviteter for hende.

Jeg ved faktisk ikke, om det er reelt (for jeg er også sød og blid og ægte tålmodig), men jeg føler mig lidt som en ilter italiensk mamma med mundkurv på, når jeg selv er ved at koge over af irritation indvendig. Der er bare ikke noget at gøre ved det, og mor-buddhismen virker, hvis bare jeg også kan få lov at spy galde indimellem. Lige her.

Diva

Diva er har diagnose på atypisk autisme. Hun er højtbegavet, smuk og vellidt, så de fleste opdager ikke, at der er ‘noget’ med hende. Men hun har svært ved at gennemskue sociale spilleregler, hun tænker meget konkret og er udfordret på sin forestillingsevne. Hun reagerer […]

Mor i midten

Jeg hader, hader, hader edderkopper, men i øjeblikket er jeg bare en stor fed hun, der sidder i nettet og trækker i trådene. Absolut ikke af lyst – endnu engang er jeg malet op i et hjørne af pligt og omsorg, og jeg kan ikke se, at jeg kan gøre andet end at vente på, at malingen tørrer… Ja, jeg strør om mig med metaforer, for herhjemme er det gået op for mig, at flere familiemedlemmer er særdeles konkrettænkende, så ude i virkeligheden må jeg holde igen og forsøge at udtrykke mig konkret. Kæmpesvært når man elsker abstraktioner og associationer.

Jeg er ikke populær lige nu. Jeg er tom for overskud, og det betyder, at jeg ikke har kunnet gennemføre den overdrevne tålmodighed, der kræves, hvis tingene skal køre glat. Det er uhensigtsmæssigt at lade andres behov gå forud for ens egne, og det er den direkte vej tilbage i stressfælden, hvis det står på for længe – men det går bare altid ud over nogen, når jeg må melde pas.

Hundsen snerrede mopset af en anden hund, der kom for tæt på det hul, hun var ved at grave, og jeg forstår hende godt. Når der spares på tur og hop i åen, så gælder det om at få mest ud af sine oplevelser uden ligegyldigt selskab.

Jeg mandsopdækkes af Diva og hendes varierende behov. Hun er den skønneste søde pige, men for helved hvor er hun udmattende at være mor til. Det er trods alt fint at vide, at hun har motoriske vanskeligheder, så det ikke blot er dovenskab der gør, at jeg skal hjælpe hende med alskens dit og dat, som andre har kunnet i årevis. Men hun ønsker nogle bestemte ritualer før sovetid, der kræver mental tilstedeværelse fra min side, og nogen gange orker jeg bare ikke at levere både en vild-kild, en shorts-Olof, et hundesnus og almindelig kilden på ryg – og så er fanden løs. Hun mopser, og jeg får dårlig samvittighed. Jeg blir simpelthen nødt til at vide, hvor grænsen går for, hvad der er rimeligt. Det handler om tryghed for hende, men noget af det har også et tvangsmæssigt præg, og foreløbig gør jeg hovedparten af det, hun beder om.

Jeg gør det – for hun bruger kun nødtvungent sin far og sine brødre.

Brødrene har det fint – de er bare teens med primært egenfokus – og den ene skal vi holde konfirmation for om en uge. Så skal der lige arrangeres med telt og halløj, og det passer jo fint med Mands akutte hold i ryggen og generelle nedtrykthed. Lad mig sige det sådan, at der er eventuelle diagnoser i spil der også…

Det er trist at sige, at livet her er langtfra en fest, og at det er hårdt at være puppetmaster for dem alle, samtidig med at jeg både skal arbejde og passe på mig selv. Det er dog positivt, at jeg endnu ikke er røget i panik eller obsession, lige som sidste gang vi skulle holde konfirmation. Smartass styrer sine skriftlige eksamener flot for tiden, og Radar nu har hele to søde og gode vennegrupper, hvor han på et tidspunkt faktisk kun havde en eneste ven. Og så dufter hytten skønt af konfirmandens nye signatur: Paco Rabanne 1 Million, jow jow!

Vi savner Møwsen

Forældrerådgivning. Diva. Autismespektrumforstyrrelse og de snakke, det nu afstedkommer. Bekymrende og trættende og for at være helt ærlig, så har jeg det lidt ligesom dengang, vi kørte afsted mod Skejby lidt over midnat, fordi Radar efter flere tilløb havde besluttet, at det var tid til […]

Lorteskole

Jubii, jubii, jubii nu er det påskeferie! Med andre ord en hel uge uden madpakkehelvede, og det skal der bestemt ikke kimses af. Til gengæld vil jeg godt lige have lov til at pege finge af nogen. Jeg er sikker på, at emnet ‘uoverensstemmelser med […]

For hekkenfeldt da os’!

Man kan jo ikke læse det her på en mobil! Sidder her med iPhone og præsenteres bare for menuer og reklamer. Det gider man jo ikke, så nu må jeg igang med Theme-sjov igen…

jeg havde egentlig tænkt mig at lukke ned for Hjertefanden, fordi jeg ikke har haft lyst til at skrive noget i lang tid. Men nu blir jeg alligevel i tvivl… Jeg har haft en lang gråsort, træt og ugidelig periode, men jeg fik pep og en masse at tænke over under nogle dage med en superdygtig erhvervscoach, så jeg tror, skuden har vendt snuden mod lysere himmelstrøg.

Allerførst skal jeg dog skaffe noget mad til den lille familie. Jeg har en feberhed Diva ved min side – hun vil gerne have pandekager…

 

 

 

Jinx

Jinx

Sidst nævnte jeg, at det går så fint med drengene. Smartass har været igennem en rivende udvikling, som startede med, at han b.la. via Reddit satte sig mere ind i omfanget af sin ADD-diagnose. Han bad om at få lov til at prøve medicin, og […]

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

My Diary

Post ID:

Sidst nævnte jeg, at det går så fint med drengene.
Smartass har været igennem en rivende udvikling, som startede med, at han b.la. via Reddit satte sig mere ind i omfanget af sin ADD-diagnose. Han bad om at få lov til at prøve medicin, og efter en henvisning fra lægen måtte jeg tale med store bogstaver på Unge-psyk, fordi de i første omgang var afvisende. Ritalin (Methylphenidat) har som hyppig bivirkning, at man mister appetitten – og det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, når man i forvejen har en spiseforstyrrelse. Men hensigten med medicinafprøvning var netop at se, om det kunne hjælpe ham til at overvinde sin modstand mod at spise! Efter blodprøver, EKG og grundig lægeundersøgelse af nye psyko, Psyko2, fik han lov til at prøve en lav dosis med langsom optrapning. Det virkede bare ikke en skid på ham…
Men vi har kontakten til Psyko2 (som viste sig at være en helt særligt pædagogisk og empatisk overlæge), og det beroliger lidt, nu hvor Smartass’ vintermismod i går sprang ud som trold i en æske.

IMG_0363.PNG